Den europæiske tilgængelighedslov (EAA): Hvad kræves af banker, e-handel og teleselskaber?

Hvad er den europæiske tilgængelighedslov?

Den europæiske tilgængelighedslov — på engelsk European Accessibility Act (EAA) — er EU’s direktiv 2019/882 om tilgængeligheds­krav til produkter og tjenester. Direktivet trådte i kraft i alle EU-lande den 28. juni 2025 og udvider tilgængeligheds­kravene til private virksomheder på en række centrale markeder.

Baggrunden er, at EU’s webtilgængeligheds­direktiv (direktiv 2016/2102) kun gælder offentlige myndigheder. Millioner af borgere med funktionsnedsættelser støder dagligt på digitale barrierer hos private udbydere — i netbanken, i webshoppens betalingsflow og i teleselskabets selvbetjenings­portal. EAA stiller nu eksplicitte krav til, at disse tjenester skal være tilgængelige for alle.

EAA er et produkt- og tjeneste­direktiv, ikke et rent webtilgængeligheds­direktiv. Det dækker både fysiske produkter — som pengeautomater, billetautomater og computere — og digitale tjenester. For den digitale del refererer direktivet til den harmoniserede europæiske standard EN 301 549, der inkorporerer WCAG 2.1 AA, som den tekniske målestok for tilgængelighed. I Danmark er direktivet implementeret via lov om tilgængeligheds­krav for produkter og tjenester (LTA/2022/801), der trådte i kraft den 28. juni 2022 men finder anvendelse fra den 28. juni 2025.

Hvem er omfattet af EAA?

EAA gælder som udgangspunkt alle private virksomheder, der udbyder følgende produkter eller tjenester i EU:

• Elektronisk kommunikation: Teleselskaber og bredbåndsudbydere, herunder telefoni, sms og internetadgang — samt nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester (NUIK) som e-mail, WhatsApp og Messenger
• Adgang til audiovisuelt medieindhold: Tjenester der leverer tv, video-on-demand og lignende
• Banktjenester: Netbank, mobilbank, pengeautomater og forbrugerkredit­tjenester
• E-handel: Webshops og digitale markedspladser der sælger varer eller tjenester til forbrugere
• E-bøger og dedikerede læseanordninger
• Transporttjenester: Billettjenester og digitale rejseinformations­systemer inden for luftfart, tog, bus og søfart

Kravene gælder kun over for forbrugere — virksomheder, der udelukkende leverer B2B-tjenester, er ikke omfattet.

Mikrovirksomheds-undtagelsen

EAA indeholder en vigtig undtagelse for mikrovirksomheder, der udbyder tjenester (ikke produkter): virksomheder med færre end 10 ansatte og en årlig omsætning eller samlet balance under 2 millioner euro er fritaget fra direktivets krav. Undtagelsen gælder ikke for produkter — en mikrovirksomhed, der fremstiller eller importerer hardware, er fortsat fuldt ud omfattet.

Derudover kan virksomheder påberåbe sig undtagelser for uforholdsmæssig stor byrde og for grundlæggende ændring — hvis opfyldelsen af kravene enten vil udgøre en urimelig ressourcebyrde eller fundamentalt ændre tjenestens karakter. Begge undtagelser kræver konkret, skriftlig dokumentation, der skal opbevares i mindst fem år og på anmodning fremsendes til tilsynsmyndigheden.

Hvad kræves konkret?

Kravene varierer afhængigt af sektor, men for digitale tjenester er den fælles kerne, at bruger­grænsefladen skal opfylde WCAG 2.1 AA — den samme standard som offentlige myndigheders websteder. Det betyder i praksis:

For banker og finansielle tjenesteudbydere: Netbanks­portaler og mobilbank-apps skal kunne betjenes med skærmlæser og tastatur. Betalingsflows — herunder MitID-integration og bekræftelses­dialoge — skal følge WCAG 2.1 AA. Pengeautomater (ATM) er ligeledes omfattet: displayets kontrast, skrifttype og navigations­logik skal opfylde tilgængeligheds­krav. Direktivet stiller også krav til, at kontoudtog og dokumenter stillet til rådighed digitalt er læsbare med hjælpemidler.

For webshops og e-handelsudbydere: Produktsøgning, kurv, betalingsflow og ordrebekræftelse skal alle være tilgængelige. Det gælder også identificering og korrektion af fejl i formularer — en hyppig kilde til barrierer for brugere med kognitive funktionsnedsættelser. CAPTCHA-løsninger, der udelukkende baserer sig på visuel genkendelse, er ikke tilgængelige og skal erstattes eller suppleres. Mobilapps skal opfylde de samme krav som webversionen.

For teleselskaber og elektroniske kommunikationstjenester: Kundeportaler, selvbetjenings­løsninger og apps skal være tilgængelige. Direktivet stiller desuden sektor­specifikke krav: tjenester der leverer talekommunikation, skal tilbyde tekst i realtid (Real-Time Text, RTT). Tjenester der leverer tale og video, skal levere totalkommunikation — dvs. synkroniseret tale, tekst og video. Alarmkommunikation (112) skal kunne nås via disse alternative kanaler.

Overgangsordninger frem mod 2030

EAA gælder fra 28. juni 2025, men direktivet indeholder betydelige overgangsordninger:

Eksisterende aftaler indgået inden 28. juni 2025 kan fortsætte uændret, indtil de udløber — dog senest til den 28. juni 2030. Det giver tjenesteudbydere tid til at tilpasse sig kravene uden øjeblikkeligt at skulle opsige eller omforhandle kontrakter.

Tjenester der leveres via produkter, som var lovligt i brug inden den 28. juni 2025, kan fortsat leveres via de pågældende produkter frem til den 28. juni 2030 — uden at produktet skal bringes i overensstemmelse med de nye krav.

Nye tjenester og produkter lanceret efter 28. juni 2025 skal derimod opfylde kravene fra lanceringsdatoen — der er ingen overgangsperiode for det, der er nyt.

Overgangs­perioderne reducerer det umiddelbare efterlevelsespres, men bør ikke forveksles med en fritagelse. Tilsynsmyndighederne kan allerede nu modtage klager og iværksætte kontrol.

Tilsyn og håndhævelse i Danmark

Tilsynet med EAA er i Danmark fordelt mellem to myndigheder afhængigt af sektor:

Sikkerhedsstyrelsen er den primære markedsovervågningsmyndighed og fører tilsyn med størstedelen af de produkter og tjenester, der er omfattet af loven — herunder webshops, banktjenester og en lang række andre produktkategorier. Finanstilsynet er sektormyndighed for det finansielle område, men det er Sikkerhedsstyrelsen, der i praksis fører kontrollen.

Digitaliseringsstyrelsen fører tilsyn med tilgængeligheds­kravene for elektroniske kommunikationstjenester og NUIK-tjenester — dvs. teleselskaber, bredbåndsudbydere og internetbaserede kommunikationstjenester som e-mail og messaging-apps.

Begge myndigheder kan kræve dokumentation fra virksomheder, gennemføre kontrol og påbyde, at ulovlige forhold bringes i orden inden for en fastsat frist. Overholdes påbuddet ikke, kan myndigheden påbyde, at salget eller udbuddet af tjenesten indstilles. Manglende overholdelse kan desuden straffes med bøde.

Digitale dokumenter og tilgængelighed under EAA

Et praktisk område, som EAA berører for mange virksomheder, er digitale dokumenter. Banker der udstiller kontoudtog, lånedokumenter og vilkår som PDF-filer, skal sikre, at disse dokumenter er tilgængelige med hjælpemidler. Tilsvarende gælder for webshops, der leverer fakturaer, kvitteringer og handelsbetingelser som PDF.

For disse virksomheder gælder de samme principper som for offentlige myndigheder: PDF-dokumenter, der er den eneste adgang til information, bør enten opfylde PDF/UA-standarden eller stilles til rådighed som et tilgængeligt HTML-alternativ. Konvertering af eksisterende PDF-dokumenter til WCAG 2.1 AA-kompatibelt HTML er i mange tilfælde en hurtigere og mere omkostnings­effektiv vej end manuel PDF/UA-remediation — ikke mindst for virksomheder med store dokumentarkiver.

Tjekliste: Er din virksomhed klar til EAA?

Brug denne tjekliste som udgangspunkt for en intern vurdering:

• Er din virksomhed og dine tjenester omfattet af direktivets produktkategorier?
• Er din virksomhed en mikrovirksomhed (under 10 ansatte, under 2 mio. EUR omsætning/balance) — og gælder undtagelsen i givet fald?
• Er dine digitale tjenester — website, app, betalingsflow — testet mod WCAG 2.1 AA?
• Er nye produkter og tjenester lanceret efter 28. juni 2025 tilgængelige fra lanceringen?
• Foreligger der en dokumenteret plan for tilgængeliggørelse af eksisterende tjenester inden 28. juni 2030?
• Er digitale dokumenter (PDF, fakturaer, kontrakter) tilgængelige med skærmlæsere?
• Leverer din kommunikationstjeneste tekst i realtid (RTT), hvis du udbyder talekommunikation?
• Er din kundeservice tilgængelig via alternative kanaler for brugere med kommunikationsvanskeligheder?